”I dag gør jeg meget mere det, som føles rigtigt for mig. Det, der giver mig glæde. Jeg er ligeglad med mit tidligere liv, hvor vægten lå på det materielle: stor, dyr bil, hus, gang i mange forretninger, mange venner, et kæmpe netværk. Det har jeg skullet væk fra, og faktisk har jeg aldrig cyklet så meget som jeg gør nu! Cykling er blevet mit frikvarter, mit frirum og det overfladiske liv er skiftet ud med andre værdier. Mens jeg cykler, kan jeg nå at tænke mig om.”

Thor, der er 37 år, har haft en barndom, hvor han konstant skulle kæmpe for at blive set, en kamp, som han fortsatte langt op i voksenlivet. Hans forældre blev skilt, da han var syv år og derefter mistede han stort set al kontakt med sin far.

”Han har fx aldrig deltaget i et forældremøde på skolen. Jeg kan også huske skolefester, hvor de andre havde deres forældre med, mens jeg havde min storesøster med. Det føltes mærkeligt, og jeg tænkte da over det, men sådan var det,” forklarer Thor, hvis mor var en meget aktiv erhvervskvinde og ikke særligt meget til stede for sine børn.

 

Det blev Thors storesøster, som fik den beskyttende rolle over for ham, mens han var dreng, en rolle hun beholdt, da han blev voksen, og som først er ændret nu, hvor Thor har sagt fra og ikke længere ønsker søsterens indblanding i sit liv. Han har smidt trangen til at blive beskyttet fra sig og har kæmpet for at blive mere selvstændig. ”Rollen som ”lille Thor”, den har jeg skullet bryde med. Jeg har altid som barn følt mig som den, der skulle kæmpe for sit værd, kæmpe for at blive set. Behovet for at få et skulderklap har jeg siddet fast i, fordi følelsen af ikke at være god nok og ikke gøre noget godt nok har fyldt virkelig meget.” At finde noget at være dygtig til – og blive rost for – har været et livsprojekt for Thor, også i en grad, så det helt overtog, hvad han egentlig følte, var de ”ægte værdier”.

”I virkeligheden ved jeg godt, hvad jeg synes er vigtigt. Jeg hader overfladiske brokkerier og folk der bare snakker om, hvor utilfredse de er.”

 

For at komme dertil, hvor han er nu, har Thor måttet bryde med rigtig mange mønstre og vaner fra sit gamle liv. Han står i dag uden det vognmandsfirma, som han selv byggede op fra bunden allerede som 19-årig. Han er blevet skilt fra hende, som han har to børn med, og han har mistet mange venner, siden han holdt op med at være en aktiv del af showbusiness, hvor han blandt andet arrangerede koncerter og drev en restaurant. ”Jeg kan se nu, at det liv, jeg har brugt rigtig mange år på at forme – og det forhold, jeg har brugt mange år på at kæmpe for, aldrig skulle have været. Men jeg har haft et stort behov for at behage andre, og jeg har aldrig været god til at mærke efter, hvad det var jeg selv ville. Det er ændret i dag, og det betyder da, at jeg har mistet venner, men jeg synes ikke, jeg behøver at forklare mig længere,” fortæller Thor, der godt kan mærke, at der er nogle, der ikke synes, han er så interessant nu. Hans kæmpestore netværk er forsvundet samtidig med, at han selv har trukket sig væk fra rampelyset. ”Det betyder ingenting mere. Det, der betyder noget, er at have en hverdag med mine børn. Det andet var jo bare noget ydre. Jeg ved, det kan lyde barsk at sige det, men jeg opfatter mit tidligere liv som bedrag.”

 

Mens Thor stadig var sammen med moderen til sine to ældste børn, blev hun ramt af alvorlig sygdom. Senere bebrejdede hun Thor, at han havde svigtet hende ved at være alt for fortravlet og stresset. Under hendes sygdom gled de endnu længere fra hinanden, og hun forlangte skilsmisse.

Thors verden brød for alvor sammen, da han opdagede, at hun var sammen med en anden, mens de var separerede. Det var efter den episode, han fik selvmordstanker. Han så for sig, hvordan han ville køre ind i en mur, og tankerne var så voldsomme, at han ringede efter en ven, som hjalp ham ved at få ham med ud på psykiatrisk skadestue. Herfra blev han udskrevet ret hurtigt, fordi han helst ville være hjemme, men han fik en folder med sig, som omtalte muligheden for kontakt til Center for Selvmordsforebyggelse. Den valgte han at benytte sig af efter at have kredset om muligheden nogle dage. ”Den smerte jeg selv har haft ved at være skilsmissebarn, og det at jeg nu blev anklaget af min ekshustru for at have svigtet mine egne børn, det ramte hårdt. Min drøm om en kernefamilie måtte opgives, og det var svært,” forklarer Thor, som var lettet over, at det ikke var en ung og uprøvet psykolog, han mødte på Centret. ”Den slags handler selvfølgelig om kemi, som skal være der på en eller anden facon, men jeg syntes også, at jeg blev mødt med en respekt og en ro, som hjalp mig. Jeg kan også huske, at jeg under samtalerne blev ked af det indimellem, især når vi talte om min barndom og tidlige ungdom. Det var nyt for mig. Jeg havde aldrig tidligere været ked af det på den måde.” I samtalerne på centret, otte i alt, fik Thor mere fokus på, hvad det var for en rolle, han var endt i, hvor han fx hele tiden kæmpede for at nå ind til sin ekshustru, selv om hun ikke var interesseret længere, en rolle, han også i mange år havde haft over for sin mor.

”Jeg havde vænnet mig til, at jeg skulle strække mig meget langt for at beholde min familie, og lægge låg på mine egne følelser,” siger Thor, som i samtalerne arbejdede meget med den vrede og irritation, der ikke kom ud på nogen konstruktiv måde, fordi han i stedet tilpassede sig omgivelsernes krav til ham. Ofte endte han med at være både flink og konfliktsky, samtidig med at han følte sig forkert og irriteret.

 

Et andet tema i samtalerne var, at han måtte opgive sit projekt med at få sin ekshustru til at forstå hans værdier og i stedet for lære at tage vare på sig selv og sine børns behov. ”Senere tror jeg, at det har hjulpet mig, at jeg mistede min forretning og derfor blev tvunget til at prøve noget andet. Jeg tror egentlig, det var skadeligt for mig, at jeg som meget ung blev vant til at tjene rigtig mange penge. Jeg blev afhængig af en bestemt livsstil i stedet for at få en uddannelse eller finde ud af, hvad der var vigtigt for mig,” understreger Thor, der ikke vil opgive de værdier, der handler om, at andre, der behøver hjælp, skal have en hånd. ”Jeg har før samlet ind og sponsoreret legetøj til kræftramte børn, og jeg har oplevet, hvilken glæde det gav. Jeg synes stadig, det er vigtigt ikke at gå forbi folk, der har behov for hjælp. Vi har et skævt samfund, hvor nogle af os altså må træde til og trække den anden vej, hvis vi oplever at folk er i nød. I min tid som selvstændig, hvor mit firma også havde vognmandskørsel for folk, der var socialt dårligt stillede, så jeg, hvordan samfundet ser ud bag facaden, og det var altså ikke smukt. Det berørte mig, og jeg synes, vi skal bruge flere ressourcer på at hjælpe de svageste frem for at bygge flere motorveje og lægge ny asfalt.”

 

Det var samtalerne på centret, som fik Thor til at indse, at han faktisk havde mulighed for at få et bedre liv, et budskab, han gerne vil give videre til andre mænd i krise. ”Jeg siger ikke, at det er nemt, for det er virkeligt hårdt, hvis man står over for at skulle ændre sit liv fuldstændig. Måske begynde helt forfra. Det er rigtig hårdt at erkende, at man har siddet i det forkerte liv, men tit handler det om, at man er virkelig bange for forandring. Man ved måske godt inderst inde, at man lever et forkert liv, og det er den følelse af, hvad der er livskvalitet, man skal ind og finde. Jeg har det sådan i dag, at jeg i langt højere grad kan sige fra, også uden at jeg synes, jeg skal forklare mig. Nogle gange holder jeg bare fast i min mening og gider ikke diskutere, hvorfor jeg har den. Det er jo mit liv det drejer sig om, og jeg er blevet bedre til bare at være i nu’et og tage en dag ad gangen,” siger Thor, som i sit nye parforhold har fundet en partner, der matcher ham og giver ham plads.

 

”Jeg tror, det er rigtig svært for mange mænd at komme over den første tærskel til at søge hjælp, fx hos en psykolog eller på et sted som Center for Selvmordsforebyggelse. Men når du først er kommet over den tærskel, tror jeg mange vil opleve, at de er mere modtagelige, end de aner. Desværre vælger alt for mange mænd et misbrug i stedet for. De drikker for meget rødvin og gør vanvittige ting, i stedet for at nyde livet, fx ved at give sig selv lov til at være spontan. Det er noget af det, jeg har lært i mit nye forhold, at vi skal huske. Køre ud og se en solopgang, køre i svømmehallen når vi har lyst. Mere lyst og mindre pligt. Og ja, jeg er nok blevet mere egoistisk, jeg varter ikke andre op på samme måde, som jeg gjorde før,” siger Thor, der er gået i gang med at planlægge et nyt uddannelsesforløb for sig selv, hvor han kan gøre brug af sine evner til at hjælpe folk, der er i nød.

 

Jeg er rigtig glad for, at du mødte til interview. Den udvikling, der syntes at være på vej, da du afsluttede samtalerne hos mig, har du jo fortsat på formidabel vis. Godt gået. Ikke så lang tid før interviewet havde vi vinket til hinanden inde i byen. Jeg havde hurtigt registreret, at du smilende kom cyklende med et barnesæde bagpå. Det gjorde mig glad, det var sådan et livsbekræftende billede. Da du kom til den første samtale i centret, er jeg sikker på, at det kostede dig overvindelse. Du fremtrådte selvsikkert i mærkevaretøj og virkede som en, der var vant til at løse alle hånde problemer selv og i grunden også helst ville. Jeg tror, at jeg insisterede på, at få dig til at observere blandt andet din ekshustrus adfærd og kvaliteter, for at hun kunne komme til at fylde mindre i dine tanker. Men det, der var vanskeligt, var jo at opgive drømmen om kernefamilien. Selv om du måske ikke helt var klar over det, savnede du jo nærvær og ordentlig kontakt. Du sagde det selv med ordene: ”jeg kan ikke nå ind til hende” Det gjaldt både din mor og din ekshustru. Du har nu et barn mere, og jeg tror, at du er klar over at du er en rigtig god far, der altid har haft øje for detaljernes betydning for børn. Det er godt, at negative erfaringer med din egen far kan bruges så konstruktivt. På et tidspunkt under samtalerne blev du mere irritabel og havde også lettere til tårer end nogensinde før. For mig var det tegn på, at nu var der ingen vej tilbage, du måtte lave en større forandring i dit liv. At du formåede det så radikalt er udelukkende din egen fortjeneste. Både under og efter samtalerne har dit liv ikke bare har været uden sorger og belastninger, men dem er du om nogen i stand til at overvinde, hvis det basale er i orden. Nemlig ærlighed og ordentlige værdier i det hele taget.