På den ene side stod ønsket om familiens tryghed, det gode ved at bo i egen bolig og målet om at beholde den materielle levestandard. På den anden side blev der givet mere og mere køb på egne værdier i et presset job som direktør. Det var alt sammen med til at skabe så mange uløste dilemmaer i Oskars liv, at det endte med et selvmordsforsøg for fem år siden. I dag er Oskar 54 år og hans situation fuldstændig forandret. Han blev fyret fra sit job som direktør, da han endelig gjorde oprør mod virksomhedens politik – og hans ægteskab endte med skilsmisse. Alligevel føler han nu, at han har et pragtfuldt liv. Han styrer mere selv, har fået en dejlig kæreste, har bevaret en god kontakt til sine børn efter skilsmissen og har masser af overskud. Hans liv har ændret fokus, og han er kommet i kontakt med de værdier, som oprindeligt betød meget for ham, fx ærlighed og plads til spontanitet.

 

”Jeg har fået en anden robusthed gennem de senere år og en evne til at tackle det, som nu kan komme til at ske,” forklarer han.

 

Mens Oskar fortæller om situationen tilbage i 2004, dengang han gik til samtaler på Center for Selvmordsforebyggelse, dukker der bestemte temaer op flere gange. Et af dem er evnen til naturlig selvhævdelse. ”Naturlig selvhævdelse blevet kodeord i samtalerne på centret. Jeg havde givet køb på mig selv i mit arbejde som leder, og jeg var nødt til at finde frem til, hvad det var for menneskelige værdier, jeg satte pris på inderst inde,” husker Oskar, som beskriver samtalerne på centret som et afgørende vendepunkt.

 

Før han kom så langt, var han imidlertid meget tæt på at miste livet. ”Jeg kunne ikke se andre løsninger. Min plan var kompliceret, men da jeg kom til samtale første gang, fik jeg at vide, at den løsning jeg havde tænkt i, faktisk ikke ville have taget livet af mig. Mit mål var, at det skulle se ud som en ulykke, men det var ret kluntet tilrettelagt, og da jeg ville udføre det, kiksede det. Mit fokus var, at familien ikke skulle opdage, at det var et selvmord, så jeg tænkte i alt muligt, fra drukneulykke til at køre ind i en modkørende, men da det kom til stykket, turde jeg ikke.” Det uløselige dilemma handlede i høj grad om Oskars arbejde og angsten for at sige fra, fordi han frygtede, at det ville føre til økonomiske forandringer og materiel nedtur.

Oskar var blevet headhuntet til et arbejde som direktør i en større privat virksomhed. Men ret hurtigt opdagede han, at der foregik ”urent trav” i virksomheden, og at der blev brugt metoder, som han ikke kunne stå model til. Snyd, svindel, en omgåelse af kvalitetskravene, alt sammen afslørede det meget om virksomhedens menneskesyn. Efterhånden som Oskar opdagede virksomhedens metoder, måtte han sluge en lang række kameler for at beholde sit job.

”Jeg har altid været kendt for at være vellidt af mine medarbejdere, så den her situation var helt ny for mig. Det var et ekstremt pres, og fuldstændig imod den ærlighed, som normalt kendetegner mig.”

 

Oskars historie som familiens sorte får indgår som en del af forklaringen på, hvorfor han for alt i verden ville beholde sin status og sit job.

”Jeg kommer fra en familie, hvor man gjorde karriere inden for militæret og erhvervslivet. Det handlede om glimmer og sabler og om at være nummer et. Selv klarede jeg mig dårligt i skolen og endte med at komme i lære, faktisk i samme branche som min far, men det syntes han helt klart ikke var godt nok! Han ville se mig som student og troede ikke, man kunne blive lykkelig uden den eksamen. Det gav mig konstant følelsen af, at jeg gjorde det forkerte. Min far har altid været ekstrem klog på mine vegne. Samtidig handlede alting om, hvordan vi klarede os udadtil, vi skulle tilpasse os konventionerne. Sådan er det til dels stadig i forholdet til min far, som jeg til stadighed må sige fra over for, når han spanker mig i mine valg, og det er han aldrig holdt op med.” Oskars egen erfaring fra sine første arbejdsår som ingeniør var, at han bedst kunne lide at arbejde sammen med folk, som var arbejdsomme og nøjsomme, og hvor det fx var vigtigere at være ærlig end at tjene penge. Ikke desto mindre endte han i en situation, hvor uærlighed var dominerende og i sit ægteskab fortalte han ikke sin kone om sine kriser og talte aldrig åbent om sine følelser.

”Først efter mit selvmordsforsøg opdagede jeg, at jeg kunne have indviet hende langt mere, og at hun var mere robust, end jeg havde troet. Hun var slet ikke interesseret i min kamp for materiel velfærd, det var ikke så vigtigt for hende, som det var for mig. ”Det er jo kun mursten,” sagde hun. Og jeg kan godt se nu, at jeg var på et helt galt spor, men dengang var det min største angst.

Min skrækfantasi – at vi skulle flytte i lejlighed i et kvarter, hvor mine børn ville blive mobbede, var ikke noget, min kone delte. Efter vores skilsmisse endte det rent faktisk med, at hun og børnene boede i lejlighed. Det viste sig at gå helt fint.”

 

Oskar husker, at han i meget bogstavelig forstand fik en advarsel om, at han var på gale veje i sit lederjob. Han skulle stille op til et stort foredrag i en anden by - med flere hundrede mennesker som deltagere, og han nåede også frem og fik stillet sit udstyr op. Derefter husker han kun, at han gik helt i sort og anede end ikke, hvad han skulle tale om. I al hast måtte han indkalde en kollega til at tage over.

”Indtil da havde jeg ikke involveret nogen som helst i, hvordan jeg havde det. Jeg gik ganske vist ofte til læge, men det vil jeg beskrive mere som en slags hypokondri, for jeg havde alle mulige symptomer på fysiske sygdomme.” Oskar mener, at hans følelser var pakket helt og aldeles ned, han vidste ikke, hvordan han skulle forholde sig til dem. Advarslen ved foredraget om at han var ved at køre sig selv i sænk, opfangede han ikke. ”Og hvad angår mine selvmordsfantasier, så tænkte jeg overhovedet ikke tanken, at jeg kunne søge hjælp. Når jeg gik på internettet, var det for at læse om metoderne og prøve at finde en metode, som indebar færrest smerter og størst mulighed sikkerhed. Jeg søgte fx aldrig på ordet ”selvmordsforebyggelse”, jeg troede i lang tid, at selvmord ville være den rigtige løsning for både mig selv og min familie, og jeg var helt fokuseret på at finde en rationel brugbar løsning i selve valget af metode.”

 

I dag er Oskar overbevist om, at han aldrig igen kommer til at forsøge selvmord. Det budskab finder han selv er vigtigt – han ved, at han nu vil reagere og søge hjælp i tide, hvis tankerne kommer igen. Efter syv samtaler på Center for Selvmordsforebyggelse og en fire ugers sygemelding, som lød på stress, vendte han tilbage til sin direktørstilling.

”Ingen på virksomheden kendte til mit selvmordsforsøg, og ingen spurgte mig i øvrigt, hvordan jeg havde det efter de fire ugers sygemelding. Det gjaldt nu også i min omgangskreds, jeg havde ingen nære venner, som spurgte. Det var nok et valg, som vi selv var med til at tage, at vi ikke fortalte om det. Min kone dækkede over mig, og det opfattede jeg som en nødvendig beskyttelse. Børnene skulle ikke have at vide, hvor slemt jeg havde haft det, og de ved det stadig ikke,” forklarer Oskar, som også husker sin mors reaktion, da hun besøgte ham på hospitalet efter selvmordsforsøget.

”Det her skal ties ihjel”, sagde hun. ”Og hidtil har jeg heller ikke selv ønsket, at børnene skal vide noget, men måske ændrer jeg mig på det punkt. Hvis min søn fx kommer i krise, kan det være rigtigt, at jeg fortæller ham om, hvordan jeg selv kom videre. Hvis jeg fornemmer, at det kan flytte noget.”

 

Men selv om Oskar ikke fik talt med nogen på virksomheden om sin tilstand, kunne han tydeligt mærke, at han ikke kunne vende tilbage til de samme tilstande i lederjobbet, hvor virksomhedens profit blev skaffet på måder, som han fandt uetiske.

”Jeg begyndte at sige fra, det skete gradvis, og jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved etikken. Det blev jeg fyret på, men jeg ville ikke være med til at skabe resultater på svinagtig vis. Min forretningsmoral er høj, og den blev gjort til skamme. Virksomheden vidste godt, hvilken type jeg var, da de ansatte mig, for jeg var igennem en række tests, men jeg havde ikke selv gjort et tilstrækkeligt forarbejde i min egen research af, hvad det var for en virksomhed, jeg blev headhuntet til. Den erfaring har jeg taget med mig,” forklarer Oskar. I dag har Oskar sin egen virksomhed, og han trives som selvstændig.

”Et af børnene bor hos mig, og det er vigtigt, at jeg prioriterer det. Jeg er min egen chef og kan selv styre ressourcerne. Af samme grund har jeg sagt nej til andre lederstillinger, blandt andet fordi det igen ville indebære, at jeg skulle pendle over store afstande, som jeg også gjorde i den sidste stilling. Det vil jeg ikke byde mig selv igen.”

 

Oskar mener også, at han har fundet tilbage til den spontanitet og glæde ved at lege, som han altid har sat pris på. ”Jeg er faktisk meget spontan og kan finde på skøre ting, og det kan jeg mærke er værdifuldt. Da den nye Metro i sin tid åbnede i København, fyldte jeg bilen op med unger, og så drønede vi syv mand til København for at køre med metro. Da der var rulleskøjteløb over Storebæltsbroen, var jeg også med. Den slags giver liv, synes jeg. Nu har jeg lige givet min datter en motorcykel, som jeg også selv har, for vi har begge glæden ved at køre på motorcykel.”

Oskar mener, det er vigtigt, at mænd i krise lærer, at det er muligt at hente hjælp. Selv kan han stadig huske de samtaler, han fik på Centret, og han kan huske, hvordan han langsomt fik energien, ressourcerne og kræfterne igen. ”Det foregår jo ikke sådan, at man bare får at vide, hvad man skal gøre, men jeg kan huske følelsen af, at solen begyndte at skinne igen, og jeg mærkede, at det var et vendepunkt i mit liv. Jeg kan også huske, at den meget direkte tale om selvmord og selvmordsmetoden, rystede mig voldsomt. At det gik op for mig, at det var heldigt, jeg havde overlevet.”

 

Jamen dog! Du satte om nogen psykologens evne til indlevelse på prøve. Hvordan kan en erfaren, intelligent, veluddannet mand få så udtalt et ”tunnelsyn”, at det kun gik ud på, at finde en metode, der så ud som en ulykke. Du konstruerede, det jeg måske kaldte en Georg Gearløs metode, der aldrig ville have set ud som en ulykke, og som også ville være ret vanskelig at dø af, men du kom jo til skade. Du nævner selv, at det var et chok at blive konfronteret med det. Ja, for du havde ikke delt overvejelserne med nogen, og det var nok også uforståeligt for dig selv, at du ikke havde tænkt mere rationelt. Jeg er rigtig glad for, at du ikke forsøgte dig med nogle af de andre metoder, men jeg husker, at min bekymring for dig ikke svandt lige med det samme, fordi du stadig skånede din ægtefælle for det faktum, at selvmordstankerne ikke var helt væk.

Da vi talte om selvmordet som en måde at undgå økonomisk deroute på, spurgte jeg: ” Hvad tror du dine børn vil savne mest, en villa eller en far?” Du blev meget bevæget over i bakspejlet at kunne se, hvordan din ensomme og helt private logik havde været ved at tage livet af dig. Tabuerne omkring selvmord eksisterer stadig i bedste velgående, det viser din mors bemærkning, men måske også din egen adfærd, når ingen overhovedet blev indviet i, hvilke tanker du gik med.

 

Det krævede mod fra din side at stå ved dine meninger, især på arbejdspladsen. ”Naturlig selvhævdelse”, det udtryk har jeg ofte brugt, når der er brug for at bruge sin sunde vrede uden at tænde helt af. Et advarselssignal for dig var nok, at du blev vældig irritabel, så snart du kom inden for hjemmets fire vægge. Du greb støvsugeren og var ganske givet ikke en, der satte stemningen i vejret!

At øve sig i naturlig selvhævdelse er krævende men samtidig givende, fordi det medfører klar og direkte tale. Du begyndte at gøre brug af det til bestyrelsesmøder, det må bestemt have krævet mod. I din situation førte det til en fyring. Heldigvis vidste du jo, at det job alligevel skulle afvikles.

 

Du er i øvrigt et eksempel på noget, der har overrasket mig, nemlig hvor meget forventninger fra en stærk far kan fylde næsten hele livet. At det fyldte så meget at sikre din familie materielt er tankevækkende, når det inderst inde ikke betød så meget for dig selv. Med din nye selvindsigt tror jeg, du frisatte dig selv til at der godt må være mindre pligt og mere lyst og leg i dit liv.