Bente Hjorth Madsen, psykolog:
”Efter mange samtaler med mænd i krise er der vigtige temaer, der går igen. Dem har vi samlet her som inspiration eller til genkendelse. De udvalgte emner siger også noget om, hvad du blandt andet kan tale med en psykolog om.”
Foto: Flemming Jeppesen, Fokus.
Klik på en af overskrifterne
- Når dilemmaer forekommer uløselige
- At håndtere sin vrede
- Lysten til at flygte fra det hele – eller finde et åndehul
- Smid håndklædet i ringen!
- Om svingende selvværd
- Om sort-hvid tænkning
- Om jalousi og utroskab
- Om at have et følsomt sind
- eller også kan jeg ikke bruges på arbejdsmarkedet!
- Om misbrug
- Om mænd og selvskade
- De pinlige episoder, der ikke må komme frem
- Om at være bange for at blive indlagt
- Venner kan redde liv
- Om nye døre der skal åbnes
Skal jeg gå til højre eller venstre?
- Når dilemmaer forekommer uløselige
Før selvmordstankerne bliver påtrængende, er der tit opstået et dilemma - en konfliktsituation, som er vanskelig at løse eller kan opleves som uløselig. Du tænker måske: Lige meget hvad jeg gør, så mister jeg ved det! I den situation kan presset blive så stort, at du bare ønsker dig væk.
Ofte vil der komme tanker i retningen af at forsvinde fra det hele, blive en ”forsvunden dansker” eller måske tage livet af sig for at få fred. Presset øges nemlig af at være låst fast, en følelse af at være fanget i en fælde. Hvis du har denne følelse af at være fanget i en fælde og ikke kan tænke dig ud af det, så er det NU du skal snakke med andre om det. For hvis du hele tiden føler dig fastlåst, stiger desperationen.
Det kan være fint at tænke på, at vi måske alle sammen har brug for at komme væk fra en pinefuld situation engang imellem, og så kan man flygte på en ufarlig måde, mens selvmordet derimod er den ultimative flugt, hvor man ikke kan vende tilbage.
Hvis tankerne bare kører i ring
I nogle af de livshistorier, du kan læse her på hjemmesiden, er det tydeligt, at mændene har haft brug for at komme væk fra en situation, som var uholdbar. At komme væk løser ikke det egentlige problem, men det kan give dig lidt fred og mindre pres i situationen og måske også mere overblik, hvis du giver dig selv lov til at kigge på det hele – lidt på afstand.
Derfor kan det være godt eller forståeligt, hvis du tager ferie i en uge eller siger: ”Jeg har brug for en tænkepause fra min kone/kæreste, nu tager jeg i sommerhus.”
Men hvis tankerne bare kører i ring, så har du snarere behov for at finde en at tale med, en sparringspartner, for ellers kommer der ikke nye løsningsmodeller. Så får du måske bare kortvarig fred ved at tage væk, men du får sjældent selv øje på de løsninger, du kan bygge videre på.
Den private logik og fejlslutninger
Når du kommer ud af fastlåstheden, vil du tit kunne se, at du har tænkt ulogisk – og blive forskrækket over det. Det kan man kalde ”den private logik”, som realistisk set er præget af fejlslutninger, fx at du når frem til at konkludere, at ”mine børn har det bedre uden mig”, eller ”jeg er bare et dårligt menneske”. Så er der brug for at andre siger dig imod, selv om du ikke helt tør stole på det, de siger. Fx at din familie elsker dig, selv om der er ”en masse bøvl med dig.”
Skal jeg tænde af eller bide det i mig?
- At håndtere sin vrede
Måder vi udtrykker vores vrede på kan illustreres ved en linje, hvor der er en skala fra nul til 10.
- Ved nul bider du det hele i dig, er overflink og overtilpasset.
- I midten af skalaen, fra 4-6, bruger du vreden til at hævde dig selv på en naturlig måde
- I den anden ende af skalaen bliver du hidsig, tænder af, eksploderer, mister kontrollen og bliver måske voldelig.
Mange af de mænd, vi møder på Center for Selvmordsforebyggelse, er enten i den ene eller den anden af skalaen, eller også svinger de fra side til side - i pendulsving.
Lige når du har fået nok af at være overflink, eksploderer du måske. Så skammer du dig over det og vender så tilbage til at være overflink. Du bruger ikke din vrede på en konstruktiv måde til at få markeret dine meninger og behov.
Risikoen for at være overflink og konfliktsky gælder i lige så høj grad mænd som kvinder.
Naturlig selvhævdelse
Begrebet naturlig selvhævdelse er et udtryk, der betyder, at nu tør jeg gå på scenen og sige min mening i en række situationer og i øvrigt vælge, hvornår det er klogt og ikke klogt at gøre det. Vælg dine kampe med omhu. Det kan du lære. Du kan lære at mærke, hvornår din irritation stiger ved at øve dig i at observere, hvad det egentlig er, du bliver irriteret over. Du skal lære at lytte til din irritation og tænke: ”Her er noget jeg skal tage stilling til. Skal jeg reagere og i så fald hvordan?”.
At undgå det røde felt
Den umiddelbare gevinst ved at være i det felt, hvor du er hidsig og får sagt det hele, er, at du får din vilje her og nu - og at andre bliver bange. Det at komme op i det røde felt af og til, kan godt være på sin plads, men hvis det er en permanent stil, så mister folk respekten for dig. Mange får også dårlig samvittighed over at have over-reageret. Hvis du vil lære at kontrollere din vrede, kan det være nødvendigt at lave ”time out”, når du kan mærke, at irritationen stiger, og du kun kan sige noget ”med fråde om munden”.
En time out kan være at gå en tur rundt om husblokken, gå en tur med hunden - og overveje, hvordan du får sagt din mening bedst. Du kan måske vende tilbage og få præsenteret dit budskab mere klart. Så bruger du vreden på en sund måde, så andre kan forstå, hvorfor du er vred. Vi skal ikke holde op med at være vrede (det er nemlig umuligt), men bruge det som en konstruktiv kraft.
Er du for flink?
Hvis du gang på gang tænker: ”Det er også for dårligt”, og ”folk behandler mig dårligt”, men du alligevel ikke reagerer på den følelse eller tanke, så er det værd at overveje, om du er for flink eller konfliktsky. Risikoen ved at være i den ende af skalaen er, at du bliver skuffet og frustreret over, at andre ikke er lige så flinke og hjælpsomme, som du selv er:” Når jeg hele tiden prøver at gøre alle tilpas, hvorfor er der så ikke nogen, der står parat til at hjælpe mig?” Derved kan du komme til at føle dig udnyttet.
Igen handler det om at styre ind på midten af skalaen og måske sige: Jeg kan ikke lave de andre om, men jeg kan måske selv komme med nogle andre signaler. Et eksempel: ” Jeg kan selv sige nej, når en ven gang på gang beder mig hjælpe ved en flytning mens han aldrig stiller op for at hjælpe mig.”
Er det i orden, at jeg smutter nu – og bliver væk i fem dage?
- Lysten til at flygte fra det hele – eller finde et åndehul
Lysten til at komme væk er velkendt for mange mænd – og måske også for kvinder. ”Jeg vil bare helt væk, undgå at tage stilling og ansvar. Jeg orker det ikke”. Sådanne tanker kan medføre fantasier om at blive ”forsvunden dansker” eller det mere farlige: Død ved en ulykke i trafikken eller fantasier og tanker om selvmord. For nogle bliver lysten til at komme helt væk baggrund fra et alvorligt selvmordsforsøg.
At dele tankerne
Hvis du ikke deler flugt-tankerne med andre, kan du ende med at blive fuldt overbevist om, at det er den eneste løsning. Men du må ikke udelukkende støtte dig til din egen private logik. Du skal sørge for at lægge kortene på bordet om, hvordan du har det og inddrage andre menneskers mulige forslag til løsninger. Find et menneske, du kan stole på, det kan være enten en ven eller en professionel.
”Hold kæft, nu er jeg vist for langt ude. Det er da for meget at få lyst til at dreje over i den anden kørebane, når der kommer et tungt køretøj.” Sig det højt – sig troldens navn og hans magt bliver mindre. Det kan virke afstressende og i øvrigt formindske risikoen for selvmordsforsøget.
Bliv undersøgt for depression
Hvis du tænker meget sort og anderledes end tidligere i dit liv, har du måske en depression. Hvis der samtidig med tanker om flugt er tale om en depression, er det endnu vigtigere at søge professionel hjælp. Et af hovedsymptomerne ved depression er mangel på energi, så man kan komme til at vælge den løsning, der forekommer lettest, og det kan godt vise sig at være den farligste.
Flugt-fantasier og åndehuller
Ønsket om flugt kan også være et tegn på, at der er noget i dit liv, der virker belastende og stressende for dig, at der er ”for meget af et eller andet”, og at du har brug for tid til at tænke dig om. At tillade sig selv åndehuller kan være forebyggende. Et åndehul kan være at give dig selv lov til en hel dag alene, men det bedste er at finde ud af, hvad der virker afstressende for dig, det kan være alt, fra lystfiskeri til løb.
Det er ikke så let at få opbakning til at smutte – fra firmaet eller fra børnepasning derhjemme. Dejligt, hvis der blev mere forståelse for, at alle kan have det behov.
Opgiv håbløse projekter
- Smid håndklædet i ringen!
Enhver kan følge mig i, at det er fornuftigt at opgive et håbløst projekt, men hvordan finder du selv ud af, når det er et håbløst projekt, du har gang i? Først og fremmest ved at analysere, med eller uden hjælp fra en anden, om der er nogen som helst tegn på, at målet kan nås! Målet kan fx være at få en kæreste tilbage, eller at blive anerkendt som en søn, der føler sig værdsat og fortjener ros.
Der skal mod til at standse op
Når vi har svært ved at løse et problem eller nå et mål, er det en almindelig strategi at bide tænderne sammen og bestræbe sig endnu mere, men ofte på den samme måde som tidligere. Der skal mod til at standse op og sige: ”Det virker sgu ikke”, når du overdænger kæresten med sms’er og tigger hende om at komme tilbage. At opgive er en mulig strategi, der tit vil give lettelse, men det kræver, at man accepterer, at det ER et håbløst projekt, man har gang i. Det kræver, at du ser virkeligheden i øjnene.
”Jeg smider håndklædet i ringen. Ærgerligt, skat, at du ikke vil have en lækker fyr som mig. Så er det også lige meget, for så er der en anden, der vil.” Når tiden er moden, kan man opgive et håbløst projekt og føle lettelse. Om tiden er moden fornemmes mest som en følelse af, at ”nu er jeg træt af at kæmpe” og ”nu forholder jeg mig til fakta.” Jeg ser virkeligheden i øjnene.
Er jeg et stort nul eller et underkendt geni?
- Om svingende selvværd
Mange med selvmordstanker har et meget lavt selvværd. De tror ikke, at de er noget værd. Hvis du føler dig som et nul, kan du risikere at isolere dig og dermed blive ensom: ”Jeg vil ikke ud i verden med den følelse, og jeg lukker ikke op, hvis der bliver ringet på døren”.
Lavt selvværd kan også ledsages af en angst for at blive afsløret som det nul, man inderst inde selv synes, man er. Omgivelserne vil typisk ikke opfatte dig som et nul, men du oplever, at dine kompetencer bare er en maske, en facade, som der ikke er hold i.
Nogle svinger fra at føle sig som et stort nul til at føle sig som et uopdaget, underkendt geni. Når du føler dig genial, kan det desværre føre til, at du foragter de mindre smarte, de mindre kvikke. Det skræmmer andre væk, og du kan også i den position risikere at føle dig ensom. Det er almindeligt, at ens selvværd svinger, men hvis det sker i meget ekstrem form, er der måske tale om en stemningssygdom, der kan kræve behandling.
Test din selvopfattelse i din omgangskreds
Målet er at lære at teste din følelse af selvværd i forhold til omgivelserne, altså i forhold til, hvordan andre opfatter dig. Synes de, at det, du har lavet, er noget skidt - eller lever du i virkeligheden op til almindelig standard for arbejdet? Og i den anden ende af spektret: Er din ide nu så fantastisk, eller er du ude på gyngende grund, hvor dine ideer skal korrigeres af andre, der er mere jordbundne?
Man kan tænke på det som en skala fra 0 til 10, hvor målet er, at du kommer til at befinde dig mere på midten af skalaen (mellem fire og seks) hvor du ikke er fejlfri, men heller ikke altid har ret i alle henseender. Det handler hele tiden om at afbalancere sin selvopfattelse. Når du føler dig som et nul, så hold fast i de kvaliteter, som du ved du også har – og modsat, når du føler dig som et geni, så husk at, andre menneskers respons kan være nyttig og ikke bare ødelæggende for din genialitet.
Selvkritik eller mangel på samme
I den ene ende af skalaen vil du typisk være for selvkritisk, og i den anden ende af skalaen vil du være alt for ukritisk. Igen handler det om balancegang. Jo mere bevidst du bliver om din egen placering på skalaen – hvornår du ryger ud i enderne af den – jo mere vil du være i stand til at tage omgivelsernes reaktioner ind og selv korrigere.
Står valget mellem den eneste ene – eller være alene?
- Om sort-hvid tænkning
Sort-hvid tænkning er, hvis du fx tænker: ”Jeg vil kun leve videre, hvis jeg får min kæreste/kone tilbage”. Det kan være farligt, for ethvert tegn på, at det ikke vil lykkes vil medføre, at du bliver mere tilbøjelig til at opgive alt. Sort-hvid tænkning skal altid nuanceres. Du skal have hjælp til at indse, at du kan leve dit liv uden den eneste ene, eller med en NY ”eneste-ene”. Du skal måske også have hjælp til at indse, at din ekskone/kæreste ikke var 100 procent perfekt. Nogle kommer endda til den konklusion, at de slet ikke vil have hende, men det, der har ramt dem virkelig hårdt, er selve afvisningen.
Det kræver tid at acceptere en afvisning
Min erfaring er, at det kræver tid og modenhed at acceptere en afvisning fra en kvinde. Reaktionen kan være et krampagtigt forsøg på at vise omverdenen, at du er i gang med at score igen. En mere accepterende adfærd vil måske være at blive hjemme og slikke sine sår. Men du skal selvfølgelig også videre. Det er lettest, når du genvinder troen på, at dit liv ikke står og falder med én bestemt partner. For nogle er det vigtigt at få undersøgt flere gange, om der er en mulighed for forsoning/genforening. Men hvis du ikke er ude over den sort-hvide tænkning, kan det være farligt, fordi enhver ny afvisning igen vil betyde, at ”nu er der ikke noget at leve for.”
Om at blive alene og se mulighederne i det
Det kan føles som et stort nederlag at blive forladt. Måske kan du i din omgangskreds finde eksempler på mennesker, du respekterer, som er blevet forladt og er kommet videre. Det kan give håb, selv om du på det tidspunkt ikke tror på, at det kan lykkes for dig.
På mange virker det dybt skræmmende at blive alene. En del opdager dog, at det også kan have sine fordele. Måske kan en tid alene bruges til at tænke sig om: Hvad gør jeg nu? Hvordan skal mit liv være? Hvad skal jeg have justeret i mit liv?
Oplevelser af brud kan betyde, at tiden er inde til at lave forandringer mere bredt i ens liv, genoptage gamle venskaber, dyrke nye interesser, skifte job, osv. Når du begynder at se mulighederne i en anden måde at leve på, bevæger du dig væk fra sort-hvid tænkning.
Det gør nas at blive forladt
- Om jalousi og utroskab
Der kan være meget på spil ved et brud med en partner, fx vrede over utroskab og løgne. Samtidig må man tit se et tab i øjnene i forhold til børnene, at man som far ikke længere har den daglige kontakt med sine børn, hvilket reelt kan være en sorg.
At opleve at blive vraget til fordel for en anden sætter gang i mange følelser, både vrede, tristhed og følelsen af ikke at være noget værd. Den sidste følelse kan medføre, at du også opgiver at kæmpe for at bevare kontakten til børnene: ”Det må den nye mand jo tage sig af”, kan konklusionen lyde. Her er det vigtigt at tænke over, om børnene ikke fortsat skal have en plads i ens liv, så det ikke bliver ”alt eller intet”. (læs afsnit om sort-hvid tænkning).
Når du føler dig svigtet og vred, kan tanker om selvmord også opstå – som en måde at få det sidste ord på. Et selvmord i en sådan krise-situation vil kunne opleves som hævn, men for ham, der tager sit liv, er der jo ikke meget glæde ved den hævn!
Egen utroskab
Hvis du selv har været din partner utro og har fortrudt, håber du måske på tilgivelse. Det kan være svært at bede om tilgivelse gang på gang uden at få den.
Du synes, du har sagt undskyld og sagt, at det er hende, din faste partner, du vil have. ”Hvorfor skaber hun sig så og bliver ved med at snakke om det?” I den situation kan det være svært at forstå og acceptere, at hun stadig vil gå fra dig, men her handler det igen om at se realiteterne i øjnene. Hun har måske hørt din undskyldning, men gider dig ikke mere, færdig slut!
Risiko-situationer
Ved sådan et brud er du tyndhudet. Der kan opstå mange situationer, hvor du kan lande i et dybt hul, eller hvor tankerne kan blive meget sorte. Fx hvis du møder din ekshustru på strøget med en ny mand og jeres fælles barn - og de oven i købet ser glade ud. En anden risiko-situation kan være, når du første gang bliver konfronteret med, at hun faktisk har en anden, at der holder en ny bil uden for hendes hus. Det er her, du bliver konfronteret med de nye faktuelle forhold – man har måske vidst det, men først når du ser bilen uden for huset, går realiteterne for alvor op for dig.
At holde hovedet koldt
Sådan en situation kan betyde en akut krise med påtrængende selvmordstanker. Da er det utroligt vigtigt at bevare hovedet koldt og kunne finde en eller anden form for reaktion, som kan give en lettelse, fx at kunne skælde konen hæder og ære fra - hos familie eller venner! Det er en stor risiko, hvis du søger lettelse ved at drikke alkohol eller bruge andre rusmidler. Det kan bevirke, at du mister kontrollen og tænker endnu mere sort. Det er de situationer, der i ekstreme tilfælde kan føre til voldshandlinger. Det hjælper aldrig at drikke sig fuld, fordi du sænker din evne til kontrol af de vrede følelser, og mange bliver endnu mere triste bagefter. Dagen derpå med tømmermænd kan også være trist.
Rigtige mænd er både følsomme og blide
At have et følsomt sind – eller stå ved de mere blide sider af sin personlighed kan være svært. Vi indlærer bestemte forventninger til, hvordan en rigtig dreng – en rigtig mand – opfører sig.
Store drenge græder ikke. Store drenge bider tænderne sammen og holder ud. Det er også, hvad der kræves i et maratonløb. Det er altså godt at kunne i nogle situationer - bide tænderne sammen, men for mange mænd bliver de mere følsomme sider undertrykte og oversete, både af dem selv og omgivelserne og de følsomme sider opleves som ikke-accepterede. Helt at acceptere, at mænd kan føle sig hjælpeløse, afviste og små, er svært. Hvornår vil en ung mand indrømme, at han er mørkeræd eller bange for edderkopper?
Drenge og unge mænd kan være så bange for de krav, de forbinder med at være en voksen mand, at de tænker: ”Det her klarer jeg aldrig.” Så er der ikke langt til selvmordstanker, hvis du føler, at det hele bliver for svært.
Social angst
At være følsom kan også medføre, at man retter hele sin opmærksomhed mod sig selv, bliver for optaget af at sige det rigtige, se rigtig ud osv. Det medfører en vis kejtethed eller generthed, når man er ude blandt andre, hvilket efterhånden kan føre til angst for samvær. En vej ud af kejtetheden er, at du øver dig på det modsatte af det, du har lyst til. Hvis du har lyst til at undgå og undvige kontakt med andre, så skal du i stedet tænke på at øve dig i det, du gerne vil kunne, for ellers kan du blive alt for isoleret. Der er mange muligheder for professionel hjælp, men det mest effektive er altid at træne i det, man gerne ville kunne foretage sig. Mirakelkure findes ikke.
At have mange følelsesmæssige strenge at spille på, kan vise sig at være en stor fordel i forhold til andre mennesker, hvis man har opnået en vis accept af sig selv og kan tackle det med humor og selvironi.
Enten knokler jeg som en gal
- eller også kan jeg ikke bruges på arbejdsmarkedet!
Som mand får du ofte status gennem dit arbejde – og jo mere du arbejder, jo mere betydningsfuld kan du ende med at opfatte dig selv. Vi vil som regel gerne have, at andre ser os som betydningsfulde, og som en ”der klarer sig godt.”
Når ulykken rammer
En drastisk ændring i dit arbejdsliv kan ske som et bevidst valg, men det kan også ske, hvis du bliver fyret udsat for en arbejdsulykke, eller ramt af sygdom og pludselig befinder dig i en ny situation, hvor du har tabt vigtige funktioner og ikke kan bestride det samme som tidligere. I den situation kan det være svært at se nye muligheder, fordi du ikke selv har valgt, hvad der er sket. Det kræver derfor ganske meget livsmod at acceptere og tilpasse sig de nye vilkår og blive kreativ med hensyn til et nyt livsindhold.
Pas på ”alt eller intet”
En situation med en ufrivillig deroute eller ufrivilligt tab af arbejdsfunktion kan føre til selvmordstanker, specielt hvis du tænker i ”alt eller intet”: ”Enten genvinder jeg min funktion igen, eller også er der ikke noget liv”, eller ”Et liv i kørestol er ikke noget for mig.”
En situation som denne kan være særlig slem, hvis du er vant til at være meget handlekraftig og få tingene ordnet i en fart. Nu sidder du et helt andet sted, hvor ingen kan fortælle dig, hvordan dit liv ser ud om et år. Det kræver en ny indstilling, som blandt andet indebærer tålmodighed og opmærksomhed på små tegn på fremgang. Det er noget ganske andet end at være en håndværker, som har været vant til at kunne arbejde 20 timer i træk, hvis han havde lyst. Pludselig skal du indstille dig på at være afhængig af andre, fx mens du venter på erstatningsafklaring mm.
I forhold til systemet kan der opstå stor vrede på grund af langsommelighed og indviklede procedurer, så alene dét kan give nogen trang til at opgive det hele.
Det kan derfor være helt afgørende, at du finder frem til nogen, der kan guide dig igennem alle de oplevelser, som det kan medføre at være ”i systemets vold”, ikke komme nogen vegne, slå panden mod en mur. Det kan være din egen læge, som du skal fastholde kontakten til og som kan være den, der støtter dig. Det kan også være din fagforening og/eller socialrådgivere i fagforeningen eller kommunen.
”Vil du have jeg skal sidde og løse krydsord hele dagen!?” Sådan et spørgsmål viser både desperation, frygt og angst for at blive låst fast i en tilværelse som pensionist alt, alt for tidligt.
At se realiteterne i øjnene vil sige at erkende, hvad der er dine tab, men samtidig se på dine muligheder, på hvilke døre, der kan åbnes i fremtiden. Erfaringen er, at der ikke er ret langt fra lysten til at opgive alt til begyndende fremtidsplaner, hvor man så småt begynder at se: ”Hvad kan jeg så?”
Andre slags ændringer i arbejdslivet
Måske har du – på grund af en krise i dit liv – været nødt til at lave en drastisk forandring i dit arbejdsliv. Hvis du har følt dig presset til en ændring, kan det være for at få en bedre balance mellem privatliv og arbejde. En bedre balance mellem pligt og lyst – mellem hvad du synes, du bør gøre, og hvad du har lyst til at gøre.
Hvis du begynder at opleve stress på arbejdet, kan det være naturligt at forsøge at arbejde endnu mere. Et arbejde der måske i starten fyldte 37 timer, kan komme til at fylde 50-60 timer. Det er sjældent nogen god løsning. Du bliver mere udmattet og måske mindre i stand til at sortere vigtigt fra uvigtigt.
I en presset arbejdssituation kan lysten til at komme væk fra det hele blive meget stærk. Angsten for ikke at kunne opretholde forsørgerrollen og en god økonomi kan være nok til at få dig til at blive i en situation, som du samtidig godt ved, er uholdbar, og så opstår lysten til at forsvinde, tage flugten.
Mange mænd tror ikke, at der vil være forståelse for lysten til at slippe en ellers god position på arbejdsmarkedet. Derfor er det ikke så tit, de får talt med nogen om det. I et stykke tid vil du måske være tilbøjelig til at holde tankerne om, at ”nok er nok” på afstand, for det kræver også meget energi at lave det om. Umiddelbart kræver det måske færre kræfter bare at fortsætte, frem for at stoppe og sige ”NEJ, nu gør jeg noget helt andet!” Nogle mænd ender med at være fanget i angsten for økonomisk deroute og tab af status og følelsen af, at ”nu kollapser jeg.”
Jobs med ekstra belastning
I nogle tilfælde kan et job, du har elsket i længden blive så belastende, at du ikke kan holde til det. Det gælder fx områder, hvor du gang på gang bliver udsat for at skulle tage ansvar og være ”helt” i en dybt tragisk situation, fx inden for Falck, politi og militær. Der hersker formentlig stadigvæk en slags John Wayne-kultur i visse mandefag, hvor normen er, at du kan klare hvad som helst, for ellers er du lidt tøset. Det kan også være en bestemt team-kultur på din arbejdsplads, som fastholder dig i at bide tænderne sammen. I sidste ende kan du blive nødt til at forlade jobbet på grund af vedvarende stress-symptomer (PTSD)
Find andre rollemodeller
Det er vigtigt at finde nogle eksempler på andre mænd, som kan bryde usunde mønstre i arbejdslivet – og bryde dem med succes. Dem er der mange eksempler på, blandt andet kan du læse nogle af dem i de 12 historier, som mænd fortæller her på hjemmesiden.
Hvis du mærker, at der er ubalance mellem, hvad du kan holde til, og hvad du faktisk gør, så kræver det en opbremsning – og en eftertænksomhed med hensyn til din egne værdier. Vil du det her – eller er du gået hen og blevet en mus i en trædemølle?
Du kan fx tænke, at ”nu må du træffe et valg”, men der er forskel på at tage en beslutning, fordi man føler sig presset til det eller vente, til det er en overbevisning. At vente på overbevisningen, på sikkerheden af dit valg, giver det bedste resultat, men kæver større tålmodighed. Du kan være nødt til at tænke: ”Jeg vil det næste halve år lægge mere mærke til, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg har det bedst med at gøre, før jeg træffer et valg.”
Man skal vel have lov at slå et hul i jorden med gutterne engang imellem?
- Om misbrug
Overskriften lyder festlig, men i et ærlig tilbageblik er gevinsten ved en ordentlig brandert til at overse. I en uligevægtig periode kan det direkte være livsfarligt at drikke eller bruge andre rusmidler, fordi den slags midler ofte forstærker tendensen til tristhed. Desuden bliver dine handlinger mere ukontrollerede og impulsive. Det er en kendsgerning, at en stor del af selvmordsforsøgene bliver begået under påvirkning af alkohol. Det er også en kendsgerning, at mange mennesker oparbejder et overforbrug af alkohol, beroligende medicin, hash eller andet misbrug i en periode, hvor nerverne skal dulmes. Misbrug kan være en måde at dulme frustration over ikke at kunne få ordene sagt. Det kan gøre det vanskeligt at få hjælp.
I ulykkelige situationer er der risiko for, at du vil føle dig uforstået og udenfor, når du er i byen med vennerne. Resultatet af byturen kan være, at du tænker for selvmedlidende og sentimentalt, når du går (alene) hjem i en sen nattetime.
Det bedste man kan sige om alkohol i den forbindelse er, at nogen kan styre det, så ”en stor fadbamse bliver et lille åndehul” – en timeout. Har man det skidt, er behovet for at være sammen i flok ofte minimalt. Derfor kan drukture i byen være mere belastende end givende. Vælg hellere samvær med enkelte, hvor kemien og tilliden er i orden.
Når ordene ikke bliver sagt
- Om mænd og selvskade
Også mænd kan have perioder, hvor de skærer sig, gør skade på sig selv. I medierne lyder det som en kvinde-strategi. Ofte forklares det som et forsøg på at ændre en psykisk smerte til en fysisk. Når ordene bliver sagt, kan det virke lettende eller afspændende. Hvis du ikke magter at fortælle om, hvordan du har det, kan du på en indirekte måde få opmærksomhed på dit behov for hjælp ved at skade dig selv, evt. i en grad så besøg på skadestuen er nødvendig. Det er ikke en løsning. Gevinsten er kortvarig, du risikerer, at andre tager afstand fra dig, og du får grimme ar.
Nye strategier – brug de ord, du har
Brug de ord, du nu engang har – fx ”nu er det nok” eller ”det hele er noget lort”. Efterhånden kan du måske blive bedre til at fortælle andre om, hvad det er, der er for meget, eller hvad du har brug for hjælp til, men de ord, du nu har, kan være gode signaler at sende til andre.
Åh nej, skal vi nu grave i barndommen?
- De pinlige episoder, der ikke må komme frem
En af fordommene i forbindelse med psykologsamtaler er, at psykologen vil forsøge at finde årsagen til de aktuelle problemer i din barndom. En almindelig tankegang er, at hvis man kan finde årsagen til et problem, så er problemet løst. En sådan antagelse støttes IKKE af forskning i, hvad der virker i terapi.
Når mænd (og kvinder) har modstand mod at grave i barndommen, er det ofte fordi der i mange barndomserindringer dukker pinlige episoder op, der har været holdt inden for hjemmets fire vægge: Hemmeligheder, der ikke måtte komme frem. Alkohol, vold og psykisk sygdom. Noget med at ”naboerne ikke måtte få noget at snakke om.” Almindeligvis vil psykologen ikke grave blot for at få fat i de pinlige erindringer, men snarere for at give dig mulighed for at lave om på det, der ikke virker længere.
Hvad har du med dig fra barndommen?
- Beskyttelse som forsvar - samt behovet for nye mønstre
Som beskyttelse mod pinefulde oplevelser, enten i hjemmet eller i skolen, har du måske lært at blive ligeglad. Du lader som ingenting, forsvinder ind i din egen fantasiverden, går hjemmefra, pjækker fra skolen, osv. Børn får det til at fungere, men som voksen kan samme mekanisme medføre, at du beskyldes for ikke at være nærværende, at afvise kontakt eller for manglende forståelse for andre mennesker. Det kan være svært at indse, at gamle forsvarsmønstre ikke er nødvendige længere – og derefter at øve sig på at reagere anderledes. Det kan man blandt andet få hjælp til hos en psykolog/i terapi.
Når psykologer godt vil høre noget om barndommen, er det for at få indtryk af, hvilke livserfaringer du har med. Det giver en bedre forståelse for, at du måske i dag har særligt følsomme områder, der kan tricke voldsomme reaktioner, hvis de bliver berørt. Det kan fx være, at du ikke kan fordrage løgne og reagerer voldsomt på ”at blive snydt” – at blive ført bag lyset.
At kunne læse andres stemninger
Du kan også have udviklet en særlig følsomhed overfor stemninger, så du er i stand til at læse situationen og andre mennesker. Det sker ofte i familier, hvor en eller begge forældre er meget svingende, fx på grund af misbrug eller psykisk lidelse.
At kunne læse andre kan senere bruges i omsorgs- og behandlerjobs. Ofte kan det være hårdt, fordi du risikerer at blive brugt af alt for mange, der privat har brug for en god lytter. Dermed fortsætter du et mønster med først og fremmest at prioritere andres behov og glemme dine egne. Du kan risikere, at du på et tidspunkt bliver nødt til at sige fra på en voldsom og uvant måde, eller føle dig udmattet, træt og udbrændt. De mønstre, der er nævnt her, er bare eksempler. Heldigvis kan sådanne mønstre genkendes, forkastes eller justeres.
Adoption
De fleste adoptivbørn ved, at de er adopterede. Men selv nok så gode adoptivforældre kan ikke bortforklare det faktum, at der var nogle forældre, der fravalgte barnet. Mange adoptivbørn får dog en sund accept af, at det ikke var et fravalg af barnet som person. At blive adopteret kan stadig siges at være et spil i lotteriet. Hverken barn eller adoptivforældre kan gøre for, hvis kemien ikke er til stede.
Arv
Måske er du bange for at bore i fortiden af angst for at have arvet kriminalitet, sindslidelse, et hidsigt temperament eller selvmordstilbøjelighed. En ung mand fortalte engang om de mange selvmord i sin familie. Selv havde han et par selvmordsforsøg bag sig og troede fuldt og fast, at han ville ende med at tage sig af dage. En ny synsvinkel for ham var, at de to selvmordsforsøg kunne opfattes som et tegn på, at han var en overlever, der var i gang med at bryde mønstret. Det var også nyt for ham, at man ikke så direkte arver en selvmordstendens, - at selvmordet trods alt er en handling, man vælger at udføre. Nogle lukker for muligheden for at tage livet af sig, hvis de helt tæt på har oplevet, hvor voldsomt det er for omgivelserne.
Hvad er dine egne leveregler?
Uden at vi ved af det, har vi mange antagelser om livet, der bygger på, hvad vi sugede til os som børn. Det er antagelser om verden, om andre mennesker og om en selv. For eksempel: ”Verden er uforståelig.” ”Andre mennesker er fjendtlige” ”Jeg er forkert – ikke som alle andre.”
I alle familier er der desuden uudtalte leveregler, som vi mere eller mindre tilpasser os. For eksempel: Hvis du siger din ærlige mening, kan folk ikke lide dig. Hvis du ikke får en studentereksamen, bliver du ikke til noget. Hvis der ikke altid er pænt og rent, så vil andre se ned på os.
Sådanne leveregler kan være virksomme, selv om de aldrig direkte bliver udtalt. Først når du som voksen står i en situation, som du gerne vil ændre, bliver du nødt til at kigge på, hvilke leveregler, du vil bevare, og hvilke du vil omformulere eller nyskabe. Der kan let ske det, at du slet ikke bryder dig om de gamle leveregler, at de repræsenterer nogle holdninger, som du inderst inde er imod. Det kan være svært at finde sine egne værdier, at bruge sin egen målestok for godt og skidt, men det er også frigørende. Specielt hvis du får værdsættelse og anerkendelse for at gå nye veje – og hvis du selv oplever at være trådt i karakter.
Du skal ikke regne med, at det er fra forældre og søskende, du får størst opbakning, men måske støtter dine venner, din kæreste eller din kone dit projekt.
Hvad kan en psykolog egentlig?
En psykolog skal kunne slå ørerne ud! Kunne påpege problemer og løsningsmåder, som trænger til at blive justeret. En psykolog kan sjældent fortælle dig præcis, hvad du skal gøre. Det skal helst gå sådan, at du selv opdager, hvad der belaster og trænger til at blive kigget efter i sømmene. I et kort samtaleforløb vil der tit være fokus på at afprøve nye handlemåder. Snak gør det ikke alene. Derfor vil du (hos nogle psykologer) få hjemmeopgaver, som I aftaler.
Om du synes, det nytter noget at snakke med en psykolog afhænger af jer begge. Du er ansvarlig for at gå ind i et samarbejde, der kræver mest af dig. Psykologen har til gengæld hovedansvaret for forløbet af den time, som I tilbringer sammen og skal sammen med dig sætte en proces i gang, der medfører en eller anden form for forandring, eller måske bare større accept af det, der IKKE kan ændres.
Værktøjer
Mange ønsker værktøjer til at tackle vanskelige situationer eller selvmordstanker. Det kan udvikles ved at afprøve, hvad der virker i en vanskelig situation. Et værktøj kan være at skærpe din opmærksomhed på, hvornår du er på vej ind i en vanskelig situation. Det kan fx være, når du for tredje gang undlader at sige din mening overfor chefen, eller for femte søndag i træk sidder til kaffe hos svigermor uden at have lyst. Et værktøj kan være at lære at sige ja og nej på de rigtige steder.
At trække i nødbremsen
Værktøj kan også være ideer til at få selvmordstankerne til at fylde mindre. Det er sjældent muligt totalt at afskaffe dem for altid. Tankerne er ikke i sig selv farlige – men du kan blive bange for ikke at kunne kontrollere dig selv og give efter for dem. Derfor er det vigtigt at drøfte, hvordan du trækker i nødbremsen. Der er forskellige måder at trække i nødbremsen på – og for hver enkelt person vil forskellige afledningsmanøvrer kunne bruges, fx kan det at løbe, spille musik, ringe til en telefonrådgivning, opsøge venner, være en barriere mod selvmordstanker. Hvis man har lovet at cykle eller løbe sammen med en anden, kan det også være nok til at aflede.
En ældre mand fortalte, at han havde det værst om søndagen, han fik altid flest selvmordstanker søndag eftermiddag. Han fandt ud af, at han skulle hjemmefra. når han nærmede sig det tidspunkt. Han satte sig i bybussen og kørte fra endestation til endestation, indtil han glædede sig til at komme hjem igen til sin hyggelige lejlighed.
En ung mand fortalte, at når han var bange for at skade sig selv, så ringede han til sin arbejdsplads og tilbød at tage en ekstra vagt. Han var sikker på, at han ville møde op, for han var meget pligtopfyldende. Når han var på arbejde, fik han ikke selvmordstanker. En ekstra bonus var, at de andre opfattede ham som meget hjælpsom.
Psykologer og de teorier, de arbejder efter, er forskellige. Nogen vil du kunne få noget ud af og andre ikke. Prøv igen. Man siger også, at det handler om kemi. Her har psykologen hovedansvaret. Det skal kunne lade sig gøre at samarbejde med mange forskellige mennesker, så det er til nytte for dem.
Er jeg skør eller hvad?
- Om at være bange for at blive indlagt
Som hovedregel er mænd mindre tilbøjelige til at søge hjælp for psykiske problemer end kvinder. Du tænker måske, at det er svagt, eller at det nok skal gå over. Baggrunden kan være gamle tabuer omkring psykiatri og psykisk sygdom. Du kan være bange for at være sindssyg og bange for at skulle indlægges. Der er mange myter om, hvordan der ser ud på en psykiatrisk afdeling, og hvordan behandlingen foregår. Nogle bliver positivt overraskede, men det er ikke alle.
Hvis du kommer fra et andet land end Danmark, kan der være endnu mere angst forbundet med at blive indlagt på et psykiatrisk hospital. Forholdene for psykisk syge er meget forskellige fra land til land, og tanken om at være indlagt kan være ekstremt skræmmende.
Depression er hyppigst
Alle psykiske lidelser eller sygdomme kan i perioder føre til selvmordstanker, også hvis du er ude i et misbrug. Den hyppigste sindslidelse er depression. Hidtil har man tænkt, at det ramte kvinder i meget højere grad end mænd. Men mænd kan naturligvis også få en depression – den kan imidlertid se noget anderledes ud end kvindernes. Hovedtrækkene, de vigtigste symptomer, er:
- Tristhed
- Mangel på interesse for de almindelige gøremål/de almindelige opgaver
- Mangel på energi og kræfter
Hvis du oplever det, kan det også være forbundet med fx søvnløshed og mindre appetit. Måske begynder du også at gruble over tidligere ”fejltagelser”, og synes ikke du er så meget værd. Især mænd kan blive mere irritable og aggressive, så du risikerer, at omgivelserne synes, du er besværlig at have med at gøre, også fordi du kan give udtryk for utilfredshed med alt og alle. Hvis du tænker efter, vil du og dine omgivelser kunne se, at du har forandret dig.
Mænds almindelige strategier
Hvis du bliver ramt af fornemmelsen af ikke at kunne overskue tingene længere, kan du risikere at oparbejde et overforbrug af alkohol eller medicin for at kunne slappe af.
Nogle (mænd) bliver overaktive og reagerer ved at arbejde endnu hårdere og evt. gå helt amok med hensyn til at dyrke sport, løb, osv.
Nogle vil opfatte dig som appellerende og ynkelig. Men det udspringer som regel af et behov for at få hjælp, som du ikke selv er i stand til at formulere. I den forbindelse kan det være en lettelse at få stillet en ordentlig diagnose og få forklaret, hvad en depression er.
Behandling af depression foregår bedst ved en kombination af samtaler og medicin. Den rigtige antidepressive medicin skulle helst erstatte dit eventuelle alkohol-overforbrug.
Genkender du beskrivelserne af en depression, er det vigtigt, at du søger hjælp hos din egen læge i første omgang.
Tanker om selvmord
Går du alene med symptomerne, kan der lettere opstå tanker om, at det aldrig kan blive anderledes. Den professionelle støtte ligger blandt andet i at kunne forklare dig, at man kan helbredes fra en depression, at man bliver rask igen.
Under en depression kan du få meget påtrængende selvmordstanker og impulser, som du selv kan blive bange for at handle på. Inderst inde ved du måske godt, at du ikke ønsker at dø – på længere sigt, men din tilstand kan virke så uudholdelig, at du mest har lyst til at komme væk fra det hele og få fred.
Du kan blive bange for ikke at kontrollere selvmordstankerne. Her er det også vigtigt, at du taler højt om det og ved præcist, hvem du skal henvende dig til, når tankerne bliver for påtrængende.
Bipolar lidelse (depression og mani)
Der er mennesker, som både har depression og perioder med opstemthed (manier) - det som tidligere blev kaldt manio-depressivitet, men i dag hedder bipolar lidelse. Det kan være ekstremt belastende, men også det kan man blive behandlet for, og frem for at opfatte sig selv som en ustabil og uforudsigelig person kan det være en lettelse at vide, at man kan få hjælp til at få et mere stabilt humør.
Nogle mennesker svinger i en grad, som ikke kan kaldes sygdom, men det er alligevel belastende, og måske en konstant udfordring for dig og dine omgivelser. Selv mindre svingninger kan man nogle gange stabilisere med medicin eller samtaler.
Lettelse over at få en diagnose
Mange mænd vil være lettede over at få en forklaring og især få undervisning, i hvad det er, de fejler. For andre vil en diagnose i første omgang være skræmmende. Når det drejer sig om psykiske problemer, er det under alle omstændigheder vigtigt at være opmærksom på, at man kan få det bedre, og der er forskellige grader af de enkelte sygdomme. Ingen kan vide, hvordan forløbet af en psykisk sygdom vil være på længere sigt. Har du først selv accepteret din diagnose, er du også selv den bedste til at forklare andre om, hvad det indebærer og dermed være med til at lette de mange tabuer, der er om at have psykiske problemer.
Kan jeg løbe mig fra selvmordstanker?
Motion kan bruges som åndehul og afkobling fra et stresset liv, men motion kan også overdrives, hvis man fx løber fra at løse sine problemer og udfylder hele sin tid med tvangspræget aktivitet.
Det er vigtigt at finde en balance, så du både kan holde fri og med lyst dyrke sport. Men du skal være opmærksom på, at der skal være plads til andet i dit liv. Det er et skråplan, hvis du lader motion eller én bestemt interesse fylde hele dit liv. Motion skal helst være lystbetonet og ikke noget, du gør af pligt.
Men det er rigtigt, at motion kan hjælpe på depressive symptomer i en eller anden grad. Det handler dog ikke om medaljer, men snarere om at være i bevægelse og være udendørs, så ofte du har overskud til det.
Dine venner er vigtige!
- Venner kan redde liv
Du kan ikke bruge dine venner som erstatning for professionel hjælp. De vil formentlig ikke kunne forstå et suk af, hvordan du har det, men de kan bruges til så meget andet.
De kan sørge for, at du kommer ud at løbe af og til, at du kommer med ud at fiske, og at du får et godt måltid mad. Der er meget kvalitet i den måde mænd kan være sammen på som gode kammerater. Meget tit vil det være omkring en aktivitet og ikke omkring at snakke. Der er selvfølgelig nogen, der kan føre dybe samtaler med venner, men det kan også være en stor lettelse at have venner, der bliver ved med at tage dig med til nogle helt almindelige ting.
Har du mulighed for at holde fast i venner, der har kendt dig fra før, du fik det svært, er det vigtigt, for de vil også være dem, der bemærker, når du er ved at få det bedre. Det er meget tit omgivelserne, der lægger mærke til det, før du selv gør det.
Venner kan redde liv
Venner kan også bruges til at sørge for, at du søger hjælp, hvis der er behov for det HER og NU, fx i forbindelse med en druktur, hvor du bliver trist. Der er rigtig mange eksempler på, at det er gode venner, der har taget en beruset kammerat med på psykiatrisk skadestue eller til lægevagten. Det kan være med til at redde liv.
Vennerne ved imidlertid ikke altid, hvordan de kan hjælpe dig. Det kan du fortælle dem. Måske har du mest lyst til bare at få et måltid varmt mad en gang om ugen. Bed om det! Sig hvad der vil være en hjælp! Måske har du bare brug for, at en ven kommer forbi jævnligt, drikker en kop kaffe med dig og småsnakker om dagliglivet. Både mandlige og kvindelige venner vil synes, det er en lettelse, hvis de ved, at de kan hjælpe med nogle praktiske ting, så som at få støvsuget og vasket op.
Har jeg overhovedet en fremtid?
- Om nye døre der skal åbnes
Når du har det værst, har du ikke lyst til at se fremad. Du tror måske, at der ikke er mere godt i posen til dig. Du har opbrugt dit held. Det er vigtigt at tænke på, at i en krisesituation lukker man nogle døre bag sig. Det kan gøre ondt. Der vil imidlertid altid være andre døre, der kan åbnes igen i fremtiden, men det handler om at få øje på dem, få kigget sig godt omkring. Hvis du bare får den mindste lyst til noget i fremtiden, er du på rette vej.
Måske kan du genopfriske gamle drømme om noget, du gerne vil opleve, eller du kan genoptage gamle venskaber, som viser sig at være bæredygtige.
I alle livsperioder vil der være forskellige døre at åbne, men altid mulighed for at etablere nye relationer til andre mennesker. Selv om dine karrieremuligheder måske er begrænsede, kan det være, du kan finde en ny gnist via foreningsarbejde eller på det frivillige område. Det handler om at dyrke de små spirer af lyst, du stadigvæk kan mærke og ikke nødvendigvis vente på et brændende engagement.
At føle sig forpligtet
Der er forsket for lidt i, hvad der forhindrer mennesker i at tage deres eget liv. Dog ved man, at hvis man er forældre til små børn er det en beskyttende faktor. Det skulle undre, hvis ikke også børnebørn er det. Vi skal heller ikke underkende betydningen af, at føle sig forpligtet over for et husdyr, eller over for venner. Hvis du er kasserer i en bestyrelse eller aktiv i en organisation, er du også uundværlig, og du kan være uundværlig på din arbejdsplads over for kolleger.
Er det hele meningsløst eller hvad?
Livets mening for den enkelte kan variere uendeligt. For nogle er livet trods alt en udfordring, som appellerer til en værdig deltagelse i at afvikle det så godt som muligt. For nogle er meningen forbunden med at støtte en opvoksende generation og efterlade en historie om sig selv, som efterkommerne har lyst til at fortælle. For andre vil det at støtte sig til en tro bevirke, at man har en konstant forankring i livet. Livet er fyldt med skræmmende eller fascinerende mange muligheder, men alle kan i perioder miste lysten til at åbne nye døre.
&nb
